Efter år 2026 standarder: Ikke rigtigt…
Vikingerne i 926 var næsten overlegne i forhold til et egalitært samfund, hygiejne, skibsdesign, og en række andre ting, der forklarer deres succes.
Set med nutidens øjne er der nogle ting der er lidt svære at fordøje – hvilket ikke kun gjaldt vikingerne, men næsten alle samfund på den tid.
Vi kan starte med slaveriet. Vikingerne kaldte dem “trælle”, men ordet “slave” kommer faktisk fra det faktum at de fleste slaver som vikingerne solgte i det byzantinske rige var af slavisk afstamning, fra det nuværende Rusland og Ukraine. Der blev også hentet slaver i Irland, England og Skotland, de baltiske lande, og nabolandsbyen.
Uden at have opfundet begreber som etnicitet, nationalitet eller religiøs diskrimination, tog de slaver alle steder. (Læs evt. mere om “Nordicisme” på siden vikingr.site.)
Slavehandelen i perioden antog industrielle proportioner, og navnlig vikingerne var leveringsdygtige overalt i Europa. Byen Dublin blev faktisk grundlagt af vikinger som et slavemarked.
Hygiejnen hos vikingerne var ekstremt høj, sammenlignet med andre nordeuropæere. Det betød en lavere børnedødelighed, og en væsentlig højere overlevelsesrate efter et slag; simpelthen fordi de vaskede sårene.
Samtidigt beskrev den arabiske rejsende Ibn Fadlan hvor ulækre de var, set med muslimske øjne (muslimer skal vaske sig mindst fem gange om dagen). Med nutidige briller på ville de fleste vikinger nok trænge til et bad mere, et tøjskifte og en tandbørste.
Skibsdesignet var overlegent. Et vikingeskib kan sejle over atlanten, ind ad en flod, bæres over et vandfald, grundsættes på en strand imens man plyndrer et kloster, og være halvvejs tilbage til Jylland, inden nogen kan nå at tilkalde hjælp.
De sejlede ned ad de russiske floder, over verdenshave, fra Middelhavet til Island, Grønland og Canada. Manøvredygtigheden er helt i top, men komforten er elendig. De fleste, nu om dage, ville nok foretrække et skib med læ, kabys og kahytter på en længere rejse.
Egaliteten var højere end andre steder i verden. Kvinder kunne eje ejendom, være enlige mødre uden stigmatisering, deltage på lige fod med mænd i strider, juridiske handlinger og religiøse ceremonier. De fleste religiøse handlinger var faktisk forbeholdt kvinder.
Sammenligner vi kvindernes stilling i år 926 med år 1626 var vikingetidens kvinder væsentligt bedre stillet. Men sammenligner vi år 926 med år 2026 vil vi kunne påpege mange områder og situationer hvor kvinderne manglede meget ligestilling.
Vi skal heller ikke bilde os ind, at vikingetidens samfund var “klasseløst”. Det var det på ingen måde. Selvom alle i princippet blev hørt i langhuset inden beslutninger blev taget, hersker der ingen tvivl om, at nogle var mere – meget mere – lige end andre.
Og vi skal huske på at en by både bestod af borgere og trælle. Trælle var ikke inkluderet i den egalitet, vikingerne roses for.
Til sidst i denne opremsning kommer vi til plyndringer og krig. Alle grupper gjorde det på den tid, men vikingerne var i en periode simpelthen dygtigere end alle andre.
Hvis en lokal konge ønskede at udvide sit territorium, var det ikke svært at finde krigere. Lønnen var jo at krigerne havde ret til at plyndre, slavetage og voldtage lokalbefolkningen når de sejrede.
Helt almindelige plyndringer – uden politisk motivation – af landsbyer, kirker og klostre var hverdagskost, og taktikken var at lave et regulært blodbad med langsomme ydmygende henrettelser, nedbrændinger, massevoldtægt med mere, imens man lod nogle få ofre slippe væk, som kunne sprede rygtet.
Det betød at næste gang de stod foran en port, var landsbyboerne villige til at betale “beskyttelsespenge” for at slippe – den såkaldte “Danegæld”.
Rene mafiametoder.
Nogle af de mennesker, de fangede, var blot gidsler, som de kunne sælge tilbage til familien med det samme, og slippe for at slæbe dem i lænker over havet, og sælge dem som slaver.
De kunne rejse til en fremmed by for at handle, opdage at byen var dårligt beskyttet, og komme tilbage lidt senere for at plyndre byen.
Var der ingen plyndringstogter eller krige i udsigt, tog nogle hvervning som lejesoldater hos lokale konger.
Vikinger allierede sig med andre vikinger mod engelske konger, allierede sig med engelske konger mod andre vikinger, solgte vikinger som slaver i Konstantinopel, byttede religion og “nationalitet” flere gange frem og tilbage i løbet af livet.
Der var ingen – slet ingen – moralske skrupler, hvis der var en mulighed for fortjeneste.
Alt for sølv!
Den kynisme er svær at finde hos moderne vikinger. Heldigvis.
Er man tilpas “woke” kan man diskutere om vikinger stadig er for kyniske og hensynsløse.
Uden for Skandinavien er det ikke svært at finde mennesker der mener at danskere er barbarer. Når vi offentliggør karikaturtegninger af profeten Muhammed, arrangerer en offentlig obduktion af en giraf i zoo, så skolebørn kan komme og se, bader nøgne i Københavns inderhavn, drikker alkohol i S-toget, har tv programmer for børn med nøgne mennesker, og så videre.
I det mindste er vi nu så “woke”, at vi ikke længere plyndrer klostre og tager munkene som slaver.