Nordisk kultur er mere end symboler, ornamenter og traditioner.
Det er en levende arv, der fortsat præger den måde vi bygger, kommunikerer, skaber, arbejder og lever sammen på.
Sólfar (Solskibet) er et moderne kunstværk i Reykjavík havn med klare rødder i traditionelle nordiske skibe og grafisk kunst.
Vores mission er at arbejde med virksomheder, organisationer og enkeltpersoner for at udtrykke denne arv – gennem moderne design, klare tekster, uddannelse og kulturel vejledning.
Uanset om du udvikler en visuel identitet, søger en stærkere organisationskultur eller udforsker de værdier, der har formet de nordiske folk i generationer, leverer vi viden og værktøjer til at bringe et tydeligt nordisk perspektiv ind i den moderne verden:
Lyskryds i Aarhus
Nordisk etik handler ikke om at sige det pænt, men tydeligt. Direkte og klar kommunikation ses som vejen til at løse de fleste problemer – og forudsætter en vis robusthed over for ærlige beskeder.
Hæderlighed, ærlighed, rettidighed, besindighed og mod er centrale dyder. Uærlighed, smålighed, nærighed, nærtagenhed og opfarende temperament betragtes som skamfuldt.
I forretningssammenhænge værdsættes det at komme til sagen frem for at indlede med smalltalk, charme eller smiger. Smalltalk hører naturligt til, når forretningen er på plads.
Et løfte bør kun gives, når det kan holdes – og når det først er givet, forventes det holdt, også når det bliver dyrere eller vanskeligere end forventet. Et brudt løfte huskes.
Følelser og tro kan have deres plads, så længe de ikke fortrænger rationalitet eller påtvinges andre. Missionering kan derfor opleves som noget af det mest unordiske, der findes.
Mod værdsættes højt – også modet til åbent at erkende sin frygt. Derfor forbindes nordisk opdragelse traditionelt med selvstændighed, ansvar og problemløsning fra en tidlig alder.
Nordisk design er kendt verden over for enkelhed og høj kvalitet, hvor materialerne taler for sig selv, og for smarte skjulte detaljer.
Hvert objekt har noget ekstra at tilbyde den tålmodige betragter og hyppige bruger.
Brugervenlighed – ofte multifunktionel – er i højsædet, og hvis et objekt har brug for en introduktion eller manual, er det ikke godt nok.
Denne holdning findes i alt, hvad vi gør, fra indretning til webdesign.
Den måde, vi arbejder og driver forretning på, er formet af vikingeånden: direkte og ærlig med integritet og stolthed.
Tilbud og faktura er uadskillelige fra hinanden, og alle tegninger, koder og originalfiler tilhører kunden.
Norwegian Viking Queen Evie Louise Madsen og Vikingolog Hasse “Hassan” Sørensen holder sammen seminaret “Vikingesjæl” for at klarlægge hvordan pan-europæiske begreber som “feminine og maskuline værdier” har forkrøblet og tilsløret den ligestillingsopfattelse der er naturlig i den nordiske verden.
Vi taler om “havet” og “skibet”, og hvordan gensidig respekt forstærker hinandens og egen indre styrke.
Kvinder kan hvad mænd kan, og vice versa, men det betyder ikke at vi skal være hinandens kloner. Navnligt mange mænd er faret vild i dette kompleks, og søger en vejviser i kønsjunglen.
Vi tilsigter ikke ligestilling men ligeværd.
Dato og sted følger snarest. Hvis du vil have flere informationer kan du skrive en mail til myto@myto.dk.
Der er en sandhed i klicheen om at for at forstå nutiden skal man kende til fortiden. De nordiske lande har en kort men fascinerende historie, som fint forklarer det samfund vi lever i nu.
At de nordiske lande altid topper listerne over mindst korrupte lande, mest lykkelige lande, og så videre, har rødder tilbage til vikingetiden, og skyldes primært fordomsfri rationel tænkning og gensidig tillid.
Historiefortælleren og forfatteren Hasse “Hassan” Sørensen har skrevet en række bøger, som legende let giver en detaljeret og grundig indføring i Nordens historie og traditioner.
Hasse kan også bookes til caféforelæsninger og foredrag ved at kontakte ham på myto@myto.dk.
Læs hvordan halvædelsten fra Indien endte i en vikingegrav i England, om den nyeste teknologi indenfor arkæologi, om sagaer og runesten.
Få hele historien, der strækker sig ud over skjolde og økser, fra kødgryderne og ind i sengen, hele vejen fra Vinland til Konstantinopel.
220 sider.
12 x 19 cm.
Paperback: DKK 149,-
E-book: DKK 79,-
Asatroen – Nordisk Mytologi – er ikke kun sjove historier om gamle guder; det er fundamentet for meget af den kultur, vi omgiver os med i dag.
Ved at læse om mytologien forstår du de dybe rødder i det skandinaviske sprog og de traditioner, vi stadig bærer med os.
I modsætning til mange andre religioner er de nordiske guder ikke perfekte eller almægtige; de er fejlbarlige, dødelige og relaterbare: De lyver, drikker for meget og skændes, og deres historier handler om grådighed, kærlighed, jalousi og mod.
Dette er både en opslagsbog og en historiebog. En bog der bør findes i alle danske hjem.
220 sider
12 x 19 cm
Paperback: DKK 149
Ebook: DKK 65
Hof Ásatrúarfélagsins er Islands første store hov (tempel) for de nordiske guder siden vikingetiden.
Vikingetidens nordiske samfund skilte sig ud fra resten af verden med ligeværd mellem kønnene, egalitarisme, folkelig suverænitet, selvbæredygtighed og et socialt sikkerhedsnet.
Det samme kan siges om nutidens nordiske lande.
Men i omkring 500 år – fra 1300-tallet til 1800-tallet – blev disse værdier undertrykt af kirken og adelen, med inspiration og pres fra andre europæiske lande.
Nu er de nordiske lande igen verdens misundelse, men koncepterne er ikke nye. De genoplivedes på en ny og moderne måde, mens følelserne er de samme, som de var for 1000 år siden: Alle er lige vigtige, værd at lytte til og værd at drage omsorg for.
Vi er trods alt stadig vikinger.
Interessen for den historiske vikingetid har aldrig været større. Der skyder museer og udstillinger op overalt, vikinge skuespil og rollespil, tv-serier og computerspil, og webshops med vikingesmykker…
Her vil jeg blot nævne nogle få, men du kan let google dig til mange mange flere.
Frederikssund Vikingespil: vikingespil.dk
Netflix Vikings: netflix.com/dk/title/70301870
Borgring: museerne.dk/vikingeborgen-borgring
Vikingetidsmuseet i Oslo: vikingtidsmuseet.no
Odins Klinge (vikingesmykker): odinsklinge.dk
Sejl med et vikingeskib i Roskilde fjord: vikingeskibsmuseet.dk/sejlture
Viking Ride (på hest i Island): riding.is/viking-ride
Nordisk identitet er en konkurrencefordel
I en globaliseret verden bliver lokal identitet stadig mere værdifuld.
Den nordiske kultur er blandt verdens stærkeste brands. Den forbindes med kvalitet, tillid, funktionalitet, ærlighed og enkelhed. Værdier, som mennesker over hele verden allerede forbinder med Norden.
Men nordisk identitet er mere end et formsprog. Den kommer til udtryk i kommunikation, ledelse, samarbejde og måden, vi møder mennesker på.
Vores kulturarv rækker tilbage til vikingetiden. Selvom perioden ofte reduceres til fortællinger om krig og plyndring, byggede den også på selvstændighed, handlekraft, ligefremhed og pragmatisme – værdier, som fortsat præger de nordiske samfund.
Vi hjælper virksomheder, organisationer og institutioner med at genfortolke denne arv og omsætte den til en nutidig identitet. Ikke ved at kopiere fortiden, men ved at lade dens principper inspirere fremtidens design, kommunikation og kultur.
Vi besvarer blandt andet:
Selve ordet “viking” har ændret betydning gennem årene, fra “Fra-bugten” (Vik eller Vig betyder bugt), til pirat eller ekspedition, og til nordisk kultur; alt fra souvenirbutikker til busselskaber og fitnesscentre.
Viking er ikke knyttet til en bestemt etnicitet, da indvandring og udvandring altid har været en stor del af nordisk kultur, men til landskabet i Norden og visse karaktertræk såsom gensidig respekt, gæstfrihed, uafhængighed, integritet og selvforsyning.
Viking er heller ikke knyttet til en bestemt religion, da den historiske vikingetid faktisk var en langsom overgang fra asatroen til kristendom, og de fleste moderne vikinger er ateister.
Ligesom alle andre: Jeans, skjorte og smartphone i hånden.
Norden er ikke en stor jernalderfestival.
Relativt reserveret, respekterer andres privatsfære, gæstfri, selvhjulpen, selvsikker, svær at chokkere, og samtidigt fuldstændigt kold overfor “kulturel følsomhed”.
Offentlig amning, offentlig nøgenhed, offentligt alkoholindtagelse osv. er hvad vi kalder “en almindelig tirsdag”.
Hvis andre har et problem med religiøse karikaturtegninger har de et problem. Vi har ikke. Skulle de brænde det danske flag i protest er vi uberørte.
Ofte beskrevet som “Janteloven”, er en ydmyg holdning indbygget i det nordiske folk, og selv en milliardær vil hellere dø end at køre en Ferrari eller bære store guldsmykker. Den generelle opfattelse er, at hvis du praler, dækker du over nogle tvivl om dig selv; hvis du hævder at være velhavende, antager vi, at du er i økonomiske problemer, og hvis du hævder at være hårdfør, vil vi opfatte dig som skrøbelig og angst.
Vi kan ikke intimideres, og vi er meget svære at imponere.
Tillid gives som standard, respekt fortjenes.
Vi efterlader sovende spædbørn i en klapvogn uden for restauranten, og telefonen ligger på bordet, når vi går på toilettet.
Vi stoler på vores naboer og fremmede, vi stoler på regeringen, uddannelsesinstitutioner og den offentlige sundhedspleje. Mere end 90% af tiden bliver vores tillid belønnet.
Vi tøver med at give løfter, men når vi gør det, leverer vi eller dør i forsøget.
Tid er vigtig, penge er ikke. At komme femten minutter for sent er mere fornærmende end at stikke ild til penge.
Alle har lige stor værdi. Fra bronzealderlandsby til moderne IT-virksomhed er dette en tidløs kendsgerning: Virksomhedens administrerende direktør og den fyr, der fejer gulvet, vil vise gensidig respekt, og der vil ikke blive truffet beslutninger, før alle meninger og ideer er blevet taget i betragtning.
Ligestilling mellem kønnene er så indlysende, at vi knapt nok taler om det.
At have temperament er acceptabelt hvis du er udviklingshæmmet – ellers ikke.
Svinekød, fisk, kylling, rug, hvede, kartofler, mælk og æg er hovedingredienserne i vores kost. I Island erstatter vi svinekød med lam.
Brød med et pålæg af kød/fisk og to-tre toppings til ét måltid, og det næste måltid vil være et stort stykke kød/fisk serveret med kartofler/ris/pasta, lidt grøntsager ved siden af og en tyk sovs af en slags.
Vi drikker vand, mælk, øl og vin, og lejlighedsvis en cocktail. Og vi drikker meget mere kaffe end noget andet sted i verden, på trods af at vi ikke selv producerer det sorte guld.
Traditionelt spiser vi tre måltider om dagen: Morgenmad, frokost og aftensmad. Mellemmåltiderne er en nyhed i Norden.
Af godbidder foretrækker vi lakrids og chokolade, og lejlighedsvis wienerbrød eller chokoladekage med bær og flødeskum.
Jo længere du observerer os, jo mere vil du bemærke mindre lokale variationer.
Direkte, ærlig og uden omsvøb. At få sagt sin mening er vigtigere end husfreden. At være tydelig er vigtigere end høflighed.
En forretningssamtale starter ikke med elskværdigheder og spørgsmål til familien, da det anses at være dårlig smag og billige tricks, men afsluttes gerne sådan, når forretningen er i hus, da dette viser oprigtig interesse.
Tid! At have tid til familien, fritidsinteresser, ægte engagement, personlige forbindelser.
Penge og statussymboler er af sekundær betydning.
Kulturen i de nordiske lande er helt klart mere individualistisk end kollektivistisk. Når det er sagt, er det vigtigt at forstå at familien er den nærmeste kreds omkring en person, og at venskaber der starter i børnehaven ofte holder livet ud. Venskaber og familiebånd kan holde på trods af forskelle i tro, politiske forskelle og moralske uenigheder.
Det der opfattes som sagt i fortrolighed forbliver en hemmelighed, som vi tager med os i graven.
Et afgivet løfte overholdes, eller vi dør i forsøget.
Ærlighed, fortrolighed og redelighed anses som de største dyder.
Primært selv-ironi og underspillet sarkasme.
Der findes ingen tabuer.
Afhængig af selskabet kan alle emner diskuteres, inklusive sex, tro, politik, lovovertrædelser med mere.
Ingen autoriteter er hævet over granskning og italesættelse.
Hvis du ikke kan tåle at blive mødt med skepsis skal du tie stille – uanset din position og status.
Ikke specielt. Vi samtaler med fremmede hvis der findes en specifik anledning til det, ellers ikke.
Med de åbenlyse undtagelser fra mindretal er “vikingereligionen” faktisk slet ingen – de facto ateisme.
Fra ca. år 700 til 1300 gik de nordiske lande langsomt over fra asatroen (nordisk mytologi) til kristendommen, og i dag er omkring 65% af de nordiske folk officielt medlemmer af de nationale lutherske menigheder, dog primært af traditionelle årsager og for at bidrage med den (meget lave) kirkeskat til bygningsvedligeholdelse. Når de bliver spurgt, om de tror på Gud, svarer mindre end 10% ja, og for den bibelske skabelsesmyte er svaret omkring 0%.
Samtidig vokser et lille asatro-samfund langsomt i alle de nordiske lande, men tallene er langt fra imponerende.
Men når vi taler om folklore, er der en vedvarende opmærksomhed på de nordiske guder, og især på Huldufolket, elvere og trolde; vi fejrer stadig Jul/Jól i stedet for kristmesse, og mange årlige festdage har tydelige asatro-elementer.
Kort sagt: Meget opmærksomhed rettet mod noget, vi ikke rigtig tror på.
Før man taler om religion og tro i Norden, er det vigtigt at udvikle en sans for humor og hænge følsomheden i garderoben.
Selv for den stærkeste troende hersker den oldnordiske tankegang: Kun handlinger tæller – tanker og følelser er toldfrie.
For de fleste mennesker: Ikke meget. Det kan være at bruge de nordiske guder som metaforer, når det lige passer, at pynte med nisser til Jul, en troldefigur i vindueskarmen, og de allestedsnærværende Mjølner eller Yggdrasil halskæder.
At blive indoktrineret med historierne som børn former nok vores opfattelser af visse ting en smule: Hvad er sjovt og hvad er pinligt, og hvornår er det tid til at indrømme en fejltagelse…
Mest af alt betyder det nok at vi lærer at for guder og mennesker gælder de samme regler: problemer løses ved handling, ikke ved at bede eller ønske.
Vikingetiden startede i 1873.
Forvirret?
Det skal du ikke være. Ligesom de gamle grækere ikke vidste at de levede i det antikke Grækenland, vidste vikingerne hverken at de var vikinger eller at de levede i vikingetiden.
Men da Jens Jacob Asmussen Worsaae udgav bogen “De danskes Kultur i Vikingetiden” fik alle i Norden stjerner i øjnene og begyndte at kalde alting noget med Viking.
Nogenlunde samtidigt fik scenograf og kostumier Carl Emil Doepler den fantastiske idé at give vikingerne horn i hjelmen, til Bayreuther Festspiele opsætningen af Richard Wagners opera “Der Ring des Niebelungen”.
Nu er det op til alt for mange uenige historikere og arkæologer at definere hvornår vikingetiden startede og sluttede, og budene er alt fra fra mellem år 300 og 793, til mellem år 1066 og 1350.
I realiteten lever vi mere i “vikingetiden” nu end nogensinde før.
Læs videre: