Felag, roden til moderne ord som Fælles(-skab) og Fellow(-ship), på hhv. dansk og engelsk, er et begreb der forklarer meget af vikingernes tankegang, og dermed vores moderne nordiske DNA.

Alle besætningsmedlemmer på et skib, eller alle beboere i en landsby, er tandhjul i maskineriet, og er nødvendige; fortjener opmærksomhed, respekt og tillid. 

Vi er afhængige af hinanden, for overlevelse, og for optimal præstation.

En chefkok er intet uden en engageret opvasker, og vice versa.

Når den ene har brug for hjælp, stiller den anden op, støtter, afbøder og hjælper den ene til igen at kunne præstere, uden skelen til social eller professionel status.

I en jernalderlandsby var reglen, at når en gård blev ramt af uheld (fx mistede sin høst eller sine dyr) ville den nærmeste familie tage ansvar. Var dette ikke muligt ville den næst-nærmeste familie tage over, og hvis dette stadig ikke var muligt, ville hele landsbyen (eller en “enhed” på mindst tyve gårde) tage et fælles ansvar for at hjælpe de nødlidende, indtil de igen kunne overleve på egen hånd.

I Sverige og Danmark var dette en uskreven regel, imens det i Norge og Island var nedfældet i loven.

I dag er dette forvandlet til det såkaldte sociale sikkerhedsnet, hvor hele landet bidrager til en fælles kasse, som holder hånden under dem, der ikke kan forsørge sig selv.

Ikke alene er det sociale sikkerhedsnet i de nordiske lande det bedste i verden, det er også det mest effektive i verden i forhold til omskoling og omplacering, dog uden den personlige tilknytning som vikingetidens sociale sikkerhedsnet indebar. 

Samtidigt sikrer den høje grad af redistribution at alle har lige adgang til sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. 

Resultatet er, at de nordiske lande har en bedre basisuddannelse og lavere kriminalitet end resten af verden, så når du starter en virksomhed, har du allerede adgang til den bedste arbejdskraft i verden – i et velfungerende samfund.

Det medfører samtidigt at der findes en flad struktur som er uset i resten af verden, sådan at fx ham der faktisk betjener maskinen bliver hørt når der skal investeres i nye maskiner.

En gensidig ydmyghed overfor hinanden – kendt som Janteloven – er den logiske konsekvens: “Du skal ikke tro, at du er vigtigere eller bedre end os andre…”

Det ville være et langskud at påstå at vikingetidens kvinder nød samme respekt som mænd på alle områder, men i det mindste kunne de eje jord, være enlige mødre uden stigmatisering, søge skilsmisse, og deltage i juridiske og religiøse handlinger. Alle disse rettigheder forsvandt med indførelsen af kristendommen, og er først kommet tilbage indenfor det sidste århundrede. Men ligestilling – eller rettere: ligeværd – landede blødere og mere naturligt i de nordiske lande, end det gjorde mange andre steder i verden. 

I dag er de nordiske lande helt i top i internationale målinger i forhold til ligestilling, transparens i den offentlige forvaltning, kvaliteten af domstolene, kriminalitets- og korruptionsforebyggelse, tryghed (det såkaldte “lykkebarometer”), arbejdsliv-og-fritid-balance, velfærd og velstand, helbred, forventet levetid, menneskerettigheder, ytrings- og pressefrihed, og på mange andre områder.

Samtidigt har de nordiske lande nogle af de bedste og mest stabile økonomier i verden.

Retten til at færdes frit er også unik i de nordiske lande. I Danmark kan man ikke eje vandkanten, og kan fx gå langs vandet rundt om en hel ø, eller rundt om inderhavnen i København, uden at møde hegn eller andre forhindringer. I de andre nordiske lande har man allemansrätten, som betyder at man frit kan færdes og campere på offentlig eller privat mark eller skov, forudsat at man ikke forstyrrer eller ødelægger noget.

I København betyder det, at kraftværket CopenHill tilbyder skiløb på taget og fri adgang til elevatoren, som fører op til en bar på toppen.

En af de væsentligste årsager til at København blev udnævnt til Verdens Arkitektur Hovedstad var faktisk alle de såkaldte “kantzoner”, hvor alle frit kan slå sig ned med en medbragt dåseøl og sandwich (de mest oplagte eksempler er måske Kalvebod Bølge og områderne omkring Papirøen og Nordatlantens Brygge).

At skoler i Danmark ikke er omgivet af en mur eller et hegn, fordi skolens legeplads også fungerer som lokalområdets legeplads, er et andet godt eksempel på fri bevægelighed, som overrasker besøgende fra andre lande. 

Du har muligvis set film eller tv-serier med vikinger der hidsigt forsvarer en befæstning. Men befæstninger var ikke almindelige i vikingetidens Skandinavien, og derfor har vi grund til at tro at den frie bevægelighed er et nordisk kulturelt fænomen med lange rødder.

Alt dette for at forklare begrebet Felag – et fællesskab hvor vi behandler hinanden som familie, og vores omgivelser som vores hjem.